top of page

ASOS udnytter arbejdskraft


Er du også storforbruger af den engelske modeside ASOS? Nærmere undersøgelser får flere og flere til at droppe den populære side.

Efter nogle undersøgelser foretaget af BuzzFeedNews viser det sig, at de ansatte hos ASOS arbejder under så dårlige forhold, at der knap nok er tid til en pause. Dette har i mange tilfælde medført paniske eller stressende anfald hos medarbejderne.

Joanne Goddard, tidligere ansat hos ASOS, fortæller til BuzzFeedNews, at hun ofte oplevede stress på arbejdspladsen. Hun havde ofte så travlt, at hun sakkede bagud og endda havde svært ved at følge op på sine egne arbejdsmål. Joanne Goddard søgte om dette job i takt med juletiden, og blev ansat i start oktober. Hun fortæller, at hun førhen ikke havde det store at foretage sig, og at hun egentlig bare ønskede at samle penge ind til juletiden, men dette var bestemt ikke, hvad hun havde set frem til. Andre ansatte hos ASOS udtaler sig også til BuzzFeedNews og forklarer, at de ikke har tid til pauser, hvis de skal nå deres målsætninger. Mange bærer frygten for at komme bagud med målsætningerne, hvis de blot stopper for at tage en vand- eller toiletpause. Hvis man ikke når sine målsætninger og ikke får opfyldt de krav, som gælder, kan man risikere en fyringsseddel.

ASOS er en online modeside, som sælger tøj og mode til hele verdenen. ASOS blev grundlagt den 3. Juni 2000, og har siden da været en af de mest populære modesider. BuzzFeedNews har i gennem 3 måneder undersøgt vilkårene for de ansatte hos ASOS, og har nu fundet frem til årsagerne for de ansattes stressende arbejdsdage. BuzzFeedNews kan afslører, at en jobkontrakt hos ASOS er meget krævende, og der skal ikke meget til for at finde en fyringsgrund, og samtidig mener personalet, at kontrakterne på mange grundlag virker meget udnyttende. Kontrakterne giver mulighed for at sende de ansatte hjem før tid uden varsel eller blive sendt hjem uden løn. Da Joanne Goddard fik et panisk anfald fandt hun straks en overordnet og forklarede situationen, hvor hun herefter blev sendt til lægen. Og kun en uge efter fik hun tilsendt en fyringsseddel.

Vi er netop trådt ind i juletiden, som er den travleste tid på året. Der skal købes gaver til juleaften, og det betyder, at de ansatte hos ASOS får endnu flere opgaver og dermed skal opfylde endnu større krav og samtidig nå en masse ekstra målsætninger. Ifølge BuzzFeedNews fortæller de ansatte, at man skal forberede sig på juletiden. ”Man er tynget af besværlige mål for at behandle store mængder af ordre hver time” fortæller en medarbejder til BuzzFeedNews. Det er denne form for pres, som holder mange af de ansatte fra at holde pauser på arbejdet.

En talsmand fra ASOS udtalte til BuzzFeedNews følgende:

»Vi tager ansættelser meget alvorligt, og vi står fast på, at det der bliver sagt om os ganske enkelt ikke er sandt. Vores ansatte kan selvfølgelig gå på toilettet, ligesom de kan drikke vand når de vil – uden at den tid tæller med i deres målsætninger.«

bottom of page