De nye uopnåelige skønhedsidealer

Krav til udseendet er der mange af. Det gør livet til en uendelig kamp uden en reel sejr. Hvem her i verden kigger på sig selv, om morgenen og er helt tilfreds.

Hver dag bliver vi unge bombarderet med diverse sociale mediers newsfeed, som er stopfyldt med modeller, bloggere, instagrammere etc., som lever det perfekte liv. Deres indflydelse på nutidens ungdom er de seneste år vokset helt enorm. De sætter standarden for alt. Hvordan den perfekte krop ser ud, hvilken modetendens man bør følge her til vinter, hvilke caféer, man bør få gløgg hos og egentlig mange af de store spørgsmål, der fylder os unges hoveder.

Specielt den standard de sætter for udseendet er et helt uopnåeligt ideal for os dødelige. På trods af deres mange posts om julebag, kakaodrikning og et utal julefrokoster, besidder de en krop, der lever op til stort set alle unge mænd som kvinders forestilling af, hvordan et perfekt menneske skal se ud.

For tiden er den helt store inspirationskilde, hvert fald for unge kvinder, det nyligt udkomne Victoria’s Secret Fashionshow. Her har undertøjsmærket samlet de smukkeste modeller fra hele verden og iført dem lingeri og englevinger. Piger verden over følger ivrigt med, mens danske Josephine Skriver sammen med modeller som Kendall Jenner, Adriana Lima og Gigi Hadid går ned af catwalken. Disse modeller er så perfekt proportioneret, at de kan få selv den mest selvsikre pige til at hive yoga-måtten frem og tømme kagedåsen for klejner og vaniljekranse.

Det kan jo selvfølgelig sagtens være en god inspirationskilde, men problemet er bare, når det tager overhånd. Unge glemmer, at det er modellernes job at være i form og se godt ud. Det er deres fuldtidsjob 7 dage om ugen, og de bliver hjulpet godt på vej af diætister, personlige trænere og makeupartister.

Unge har i dag et rekordlavt selvværd, fordi vi konstant bliver udsat for reklamer, blade og modeshows, men glemmer, at disse idealer er fuldkommen uopnåelige, og det er meningen. Vi bør ikke have det dårlige med ikke at kunne leve op førnævnte standarder, for vi har så meget andet at se til. Vi kan ikke tage i fitness 7 dage om ugen, vi skal i skole og på arbejde. Vi ser os i spejlet, og det eneste vi kan tænke på er mennesker, vi hellere vil være end os selv, hvilket i sandhed får det til at løbe koldt ned ad ryggen af mig her i juletiden.

For 10 år siden havde vi ikke de sociale medier. Dem har vi fået, og på samme tid har vi fået en platform, hvor vi kan uploade selfies og folk kan like dem. Vi unge har, modsat tidligere generationer, fået et behov for en ny slags anerkendelse i form af likes. Måske skulle vi tænke over, hvor trangen til disse upersonlige skulderklap kommer fra. Den var der ikke for 10 år siden. Måske havde vi bare ikke mulighed for at få den, men jeg tror nærmere bare, at presset for perfektion er steget. Vi vil bare gerne accepteres, hvilket nok har noget at gøre med den stigende udsættelse for uopnåelige idealer, vi oplever.

I en undersøgelse lavet af Metroxpress mener 56% af de deltagende, at de ikke er grundlæggende glade for, hvad de ser i spejlet. Med de tal kan jeg godt sætte mig ind i det stigende antal spiseforstyrrelser og depressioner, som er her for tiden.

Hvorfor er der ikke flere posts på sociale medier, der indeholder lidt mere opnåelige idealer? Det vigtigste her i livet er jo at have det godt og være tilpas i sin egen krop, men det er der ikke likes i.

#Mode #Klumme