Tømmermændsmad 101
Vi er trådt ind i december, og hermed er sæsonen for julefrokoster skudt i gang.
En aften fyldt med gløgg, vin og juleøl. Her kommer de frygtede tømmermænd dagen efter.
Efter en nat, hvor det næsten er umuligt at undgå pinlige episoder og blive pinlig fuld, undgår man heller ikke dagen derpå.
Dagen efter, indtræder fortrydelsen. Man fortryder indtagning af alkohol, og aftenens mindre heldige episoder vender stille og roligt tilbage til din hukommelse. Her er det vigtigt at vide, hvad den helt rigtige menu for tømmermænd er.
Min go-to tømmermandskur er alt fra McDonald’s. Alle andre dage på året, går man og skammer sig over at tage derhen og bestille en stor menu. Men dagen efter druk, især julefrokoster, er det helt i orden. Dagen efter, er din krop dehydreret og drænet for salt. Den længes især efter noget med højt saltindhold, men også en stor cola er lige sagen. Her er McDonald’s din ene sande ven. Om det er en Big Tasty menu eller en Sharebox med nuggets kun til dig selv, vil det være det man har brug for. Den eneste opgradering McDonald’s mangler, er udbringning. Men ud over det, er McDonald’s det helt rigtige valg. Priserne er derudover også lave, så derfor gør det ikke engang ondt på kontoen, at købe derfra. Det er først nogle dage efter på vægten, at det gør ondt, når de mange kalorier ellers har sat sig.
Generelt er fedtet mad med højt saltindhold, altid en god idé dagen derpå. Om det enten er en pizza med ekstra meget ost, eller en lun toast med skinke og ost, vil det hjælpe.
En lille opskrift, som jeg også nyder at spise, også når det ikke er for at kurere tømmermænd, er det vi i min hverdag kalder spegepesto. Spegepesto er det nemmeste og mest lige til man kan lave. Og eftersom at der i næsten alle husholdninger er en brødrister, er det kun 3 ingredienser man skal købe ind; multikernebolle, spegepølse og pesto. Smæk bollen i brødristeren og smør pesto på og så 2 stykker spegepølse på toppen. Klap den sammen, og voila! Det er et sundere alternativ til tømmermænds mad, men smager mindst lige så godt.
Så god druk og julefrokost, og vær forberedt til dagen derpå med den bedste tømmermændsmad!