Venstrefløjens fucking inkompetence
Da jeg var en meget lille dreng, elskede jeg at klatre i træer. Jeg kravlede tit højt op, men det lykkedes mig altid at komme ned igen. Jeg kan dog huske engang, hvor jeg kom så højt op, at skolens pedel, Ole, måtte komme og hjælpe mig ned. Havde det ikke havde været for Ole, havde jeg siddet i træet endnu og ventet på en brandbil eller en spritny ministerbil... Hvis man har fulgt lidt med i politik inden for det sidste stykke tid, så har man måske lagt mærke til især en person, Anders Samuelsen. Anders Samuelsen har i det sidste stykke tid kravlet højere og højere op i hans eget lille træ efter et fjernt håb på en topskatlettelse på 5%. Det har resulteret i en vild og heftig debat omkring, hvor stor sandsynligheden for et nyt valg ville være. Anders Samuelsen og Liberal Alliance blev dog reddet af 2 andre borgelige partier som kom dem til undsætning, da det virkelig havde brug for hjælp. De 2 partier var Venstre med Lars Løkke i spidsen og det Konservative Folkeparti med Søren Pape Poulsen i spidsen. Efter mange lange ugers drama er det simpelthen endt i, at vi i Danmark har fået en ny regering. Venstre, De Konservative & Liberal Alliance er gået med i en ”super” borgelig regeringen. Men det er ikke uden kritik, at disse 3 partier har indgået et regeringssamarbejde. Hele venstrefløjen, bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet, er troppet op for at ”fucke op” den nye regeringen. Jeg syntes derfor, at det er på sin plads, at man giver venstrefløjen et lille skub tilbage.
Jeg oplever to slags partier i Danmark. Dem der primært søger maksimal indflydelse, og dem der primært søger maksimalt antal vælgere/stemmer, altså popularitet. De partier der søger maksimal indflydelse bliver nødt til at tage et ansvar og indgå i nogle kompromiser. Det skaber nødvendige resultater - men det koster også vælgere. Det koster de vælgere, der ikke kan forstå og acceptere, at et enkelt parti (uden absolut flertal) ikke kan bestemme politikken alene, samt de vælgere der ikke kan acceptere et kompromis indenfor et bestemt område. Disse vælgere ”shopper” nu videre til et af nedenstående partier...
De partier der primært søger vælgere/stemmer, og samtidig fravælger muligheden for at tage et medansvar, har haft kronede dage de sidste mange år. De svarer lidt til en af de mange superkompetente "landstrænere", der er at finde på tilskuerrækkerne til en landskamp. De har alle løsningerne - "sæt 16 mand på banen, brug tre målmænd, spil med flere bolde etc." - men de når aldrig at komme i spil. Helt og aldeles gratis kan de fremstille en falsk og fordrejet forestilling til deres vælgere, at de har løsningerne. De sidstnævnte partier er de mere og mere populære "protest-partier" og de kan findes på både højre- og venstrefløjen i dansk politik. De står ved hver regeringsdannelse med et upopulært valg; skal vi blive stående på sidelinjen og råbe: “Fuck jer!” til spillerne der er på banen - eller skal vi selv prøve at tage et ansvar og rent faktisk gøre en forskel? De ved, at det med sikkerhed koster dyrebare vælgere/stemmer, at tage et reelt ansvar - dette er årsagen til, at de fleste bare bliver ved med at være protestpartier - på sidelinjen, på tilskuerrækkerne og uden nogen form for ansvar.
Der er meget, som jeg ikke er enig med Venstre i. Men jeg har meget stor respekt for, at de tør tager et “fucking” ansvar og tager de “fucking” øretæver som følger med. Den respekt har jeg overhovedet ikke for et eneste af protestpartierne, selvom jeg deler nogle af deres værdier. Jeg mener ikke, at man burde bruge sin fritid og timerne væk fra familien og vennerne på, at stå ved siden af og gøre brug af sit åbenbart eneste talent som er, at råbe diverse bandeord efter de spillere der rent faktisk tør mande sig op og tager et ansvar på sine egne skuldre. Jeg ville ønske, at alle partierne i Danmark ville stoppe med at være populære tilskuere, men ville bruge deres tid fornuftigt på at søge maksimal indflydelse, tage ansvar og rent faktisk komme op med nogle løsninger, uanset hvor dårlige de så end måtte være.
Jeg mener, at alle partier skal tage et endnu større ansvar, når chancen endelig byder sig, slås for deres egne værdier uanset hvor langt ude de er og æde de kompromiser, der er nødvendige for at sikre Danmarks fremdrift, udvikling og vækst. Jeg ville i hvert fald selv hellere slås og dø med kampstøvlerne på, end jeg vil gemme mig og føre politik baseret på meningsmålinger.