Alkoholforbruget falder i Danmark
Alkohol er en af de største, og mest indflydelsesfulde faktorer på sundheden i Danmark. Alkohol kan være med til at udvikle flere forskellige alvorlige sygdomme, såsom alvorlige skader på leveren og mave-, tarm-, lunge- og muskelskeletsygdomme, og forskellige former for kræft. Alkohol er en stor del af mange menneskers hverdag, og weekend rundt omkring på hele kloden.
Danmarks ungdom, er over hele verden kendt for deres høje alkoholforbrug. Men siden 2002 er antallet af unge, der drikker sig fulde, mindst en gang om ugen, faldet med ca. 27 procent hos pigerne og 29 procent hos drengene, fortæller en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
Alkohol-debutalderen stiger samtidig med, at alkoholforbruget er faldende blandt danske unge. Faktisk efterspørger mange unge en ny alkoholkultur. Nye tal viser, at over halvdelen af de 15-25-årige synes, at unge på deres egen alder drikker for meget, viser den samme undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
Et tegn på at alkoholforbruget er faldet, ses bl.a. i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistiks Statistikbank, der viser, at det årlige salg af alkohol, gennem de sidste 10 år, er faldet med ca. 2 liter ren (100 %) alkohol pr. indbygger (15 år og derover).
Flertalsmisforståelsen er bl.a. en af grundende til, at unge drikker så meget, som de gør. En undersøgelse foretaget af Thomas Skov viser, at 2 ud af tre unge tror, at deres venner drikker langt mere, end de rent faktisk gør. Denne flertalsmisforståelse, kan være med til at øge unges alkoholforbrug, fordi unge ofte indstiller deres eget forbrug, efter hvor meget deres venner drikker.
Forbruget af alkohol i Danmark, ligger væsentligt højere end forbruget i de øvrige nordiske lande. Men hvis faldet fortsætter på denne måde, vil Danmark nærme sig den normale procentdel forbrug af alkohol sammenlignet med resten Europa.