Den ultimative juleguide
Her på redaktionen er vi meget glade for julen. Derfor, er vi selvfølgelig også meget glade for julepynt og julekager. Vi har valgt, at hjælpe vores læsere en lille smule på vej. Her, med en lille guide til, hvordan du fletter et julehjerte. Derudover har vi også en helt fantastisk opskrift på ingefærkager.
Lækre ingefærkager
Disse ingefærkager har vi på egen krop testet – og vi må erkende, at de virkelig er gode! De er tilpas bløde i midten og sprøde på skorpen, og selvfølgelig med en skøn gennemgående smag af ingefær, som hører til.
Opskriften er en familieopskrift, som jeg har fra min farmoster. Så længe jeg kan huske, har min farmor og jeg bagt dem et par uger før jul – en lille tradition, jeg holder rigtig meget af.
Ingredienser:
10 gram gær
½ spsk. vand
1 æg
250 gram mel
100 gram smør
250 gram sukker
1 spsk. blendet syltet ingefær
½ tsk. nelliker
½ tsk. natron
1) Gær udrøres i vand, her tilsættes et æg.
2) I en anden skål blandes mel og sukker – her smuldres smør ud i.
3) Krydderi og syltet ingefær røres i melblandingen.
4) Æggeblandingen hældes i melblandingen og dejen samles.
5) Dejen trilles i pølser og skæres i stykker. Stykkerne rulles til kugler, ca. på størrelse med en valnød.
6) Kagerne bages i ca. 15 minutter ved 175 grader.
Kagerne kan holde sig i flere uger og er super lækre, til en kop te og sammen med andre julekager.