Det er skønt at have et blåt hjerte
Det er skønt som Chelsea fan, at kunne sidde på sofaen hver weekend, og se drengene hive 3 point hjem gang på gang på gang, imens man kan høre brølene fra stadionet.
At se Chelsea skrive under med den italienske træner Antonio Conte og forsvarsspilleren David Luiz. Midtbanespilleren N’Golo Kante gav mig dog en splittet følelse. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige eller føle omkring det. Men med Contes meget taktiske mind-set, må jeg tilstå, at Chelsea er i gode hænder. Hans overlegne mandskab har vist de to seneste måneder, at de har en ekstremt god mulighed for at vinde Premier League - og jeg er vild med det. Jeg var knust i starten af sæsonen, grundet de to gigantiske ydmygelser mod Arsenal og Liverpool, som er nogle af de mange rivaler af Chelseas.
Nederlaget mod Arsenal vækkede en vrede i mig. At se ”The Blues” lide på den måde, og tabe 3-0 på udebane, mod vores ærkerivaler, skar i mit blå hjerte. Men hvad jeg ikke vidste var, at hjertet nok skulle hele snart.
Drengene har domineret ligaen siden mødet mod Hull City, d. 1 oktober. Der findes intet bedre, end at høre brølende fans fra Stamford Bridge - når Chelsea har smadret bolden i nettet. At høre fansene råbe: ’’WHO ARE YOU?! WHO ARE YOU?!’’ inde fra tv’et, er det mest adrenalinfremkaldende, der findes. Udover drengenes vilde boldtalenter, må man som Chelsea fan også huske at rose træneren Antonio Conte, som har fået drengene til at spille en solid 3-4-3 formation. For det første må jeg indrømme, at jeg var skrækslagen for at se, at den nye spiller, David Luiz, skulle være en del af et tremandsforsvar. Dog har det vist sig, at jeg absolut intet har at bekymre mig om, da de kun har lukket 2 mål ind i de seneste 7 kampe i ligaen. Én ting er ikke at lukke mål ind, men at man samtidig kan banke mål ind på stribe, viser særklasse, som kun Chelsea har formået at vise. Den oprejsende mand Eden Hazard, den formstærke Diego Costa, og den lille spanier Pedro Rodriguez, har tyret bolden i kassen 15 gange i alt siden D.1 oktober, hvilket er et fuldstændigt ekstraordinært antal.
At se Eden Hazard drible sig igennem store tunge forsvarsspillere, vækker en idyllisk følelse i min krop. Den lille belgier, som havde en kummerlig sæson sidste år, er kommet tilbage fra de døde, og har været nøglespilleren til Chelseas placering i Premier League, hvilket er en klar førsteplads.
En sejr, som jeg stadig ikke kan komme mig over, er sejren mod tegneserie holdet, Manchester United, på Stamford Bridge. Efter blot 22 sekunder, havde Pedro allerede passeret den spanske Manchester United målmand David De Gea, og der startede brølene for alvor:’’WHO THE FUCK ARE MAN UNITED?! WHO THE FUCK ARE MAN UNITED’’.
Både min far og storebror er, og har altid været, Manchester United fans. Så at se deres ansigter efter kampen, var særklasse. I 4-0 sejren over tegneserieholdet, kunne man ikke andet end at nyde hvert sekund, af de 90 minutter.
Så som Chelsea fan, er det kun et spørgsmål om tid før de står på Stamford Bridge på en varm sommerdag i maj, med Premier League trofæet i hånden og råber: ’’I’M CHELSEA TILL I DIE, I’M CHELSEA TILL I DIE, I KNOW I AM, I’M SURE I AM, I’M CHELSEA TILL I DIE’’.