Kære alle Ungdomsdræbere
Vinter for studerende er ikke ensbetydende med æbleskiver og kaffedates, det er ikke at krybe ind under den varme dyne og se Netflix, eller at bage brunkager. Vinter for studerende er en slutspurt i kaos, for at nå det hele inden det nye år begynder.
For de fleste studerende er vinter, som voksne har det med kø på motorvejen, pisse irriterende. De lange lyse sommernætter i varmen forsvinder, og bliver udskiftet med korte, mørke og kolde dage, uden håb og glæde.
Man kan ikke se charmerende ud om vinteren, og for en ung studerende, er julen højsæson for en flirt, og sidste chance inden man ender alene, når klokken slår tolv nytårsaften.
Men det er svært at være sød og lækker, når man kommer gående med sin bedste catwalk ned af vejen forbi de andre, uden at ende på røven fordi vejene er glatte. Så man kan vidst rolig sige, at vinteren ikke er verdens bedste wing-man.
Forleden sad jeg i bussen på vej til skole, stresset nok i forvejen, over at være kommet for sent ud af døren, for at finde ud af at bussen er forsinket. Ikke at det var meget bedre at sidde i bussen, for klimaanlægget var gået i stykker, så ikke engang dét kunne varme min kolde og trætte studerende krop.
Da vi kører ud mod motorvejen ser jeg til min skræk, at der er kø – igen. Men hvad kan man forvente når der også er kø om sommeren. Måske er det ikke os, men de voksne, som burde lære at køre bil igen, siden man lige pludselig tror det er okay at køre 20 km/t på en motorvej – tilføj 100 mere, så er vi ved at være der.
Da vi var børn, var december den bedste tid på året. Det indebar nemlig intet andet end at lære at flette julehjerter til at dekorere det lille klasselokale med i skolen, indtil juleferiens start. Men som studerende betyder det, at lige så snart kalenderen skifter måned, skal 1.g’erne for første gang ud af intro-perioden og for alvor begynde at tage gymnasiet seriøst – hvilket lige åbnes med en eksamen i latin og naturvidenskab, som ingen har fulgt med i.
For 2.g’erne gælder samme regler, hvis man altså ikke allerede er gået ned med depressioner eller stress, bryder man helt sikkert sammen når man finder ud af, at afleveringerne for hele året topper i denne måned, sammen med lektier og første standpunktskarakter.
Vi skal ikke glemme 3.g’erne, for selvom man siger, at 2.g er det hårdeste år i gymnasiet, må man ikke forveksle den frygtindgydende SRP, med en helt almindelig opgave.
Derudover bliver det selvfølgelig ikke meget lettere efter gymnasiet, for universitetet byder på de samme oplevelser – dog med flere lektier, mere uønsket ansvar og mindre fritid, end den halve time man har nu.
”Vi er Danmarks fremtid” siger de, vores forældre, lærere, bedsteforældre, inspektører eller politikere. Alle taler om det, men ingen stiller os unge det spørgsmål som vi alle drømmer om at høre.
”Vil i have en pause?”, for ja - det vil vi! Vi skriger rent faktisk efter bare i 10 minutter at kunne tænke på noget andet, end den næste aflevering om differentielregning eller en rapport om vulkaner under vandet.
Vi er trætte, udkørte og for længst slidt ned, lad os være unge mens vi stadig kan. Vi skal nok tage ansvar og modnes imens vi lærer af vores fejl, men lad os være dem der bestemmer hvornår vi kan klare at lære mere, for ingen andre end os, kan fortælle hvornår vi har fået nok, og det har vi nu.
Foto: Shutterstock.com