Lad os fejre Julen!
Er julen hjerternes fest eller gavernes fest?
Har vi glemt det vigtige ved julen? Har vi glemt alle de traditioner og forhåbninger der er i julen? Det er min påstand, at vi har glemt det vigtige ved julen, vi har glemt at julen er hjerternes fest og ikke gavernes fest. Folk siger, at en måde at udtrykke sin kærlighed for sin medmennesker, er ved at give gaver. Men er det virkelig den eneste måde at udtrykke sin kærlighed på? Vi har glemt det vigtigste ved julen. Vi har glemt at samle os og fejre det der virkelig tæller.
Danmarks statistik, fra 2015, siger således på deres blog, at gennemsnittet af penge brugt i julen, fra 2008 til 2009 alene steg med 25%, hvilket svarer til at julegaveudgifterne steg fra 1100 til 1380 kr. pr. person over 18 år. Dette illustrerer blot, at folk i højere grad lægger vægt på det materielle, frem for det åndelige. De skriver desuden på deres blog, at Dansk Erhverv hvert år beregner en prognose for julehandlen. De skriver således at i året 2015, vil der blive spenderet 8,6 milliarder på juleindkøb, hvilket er omkring 200 millioner mere end det forrige år 2014. Ud over det blev det forventet at E-julehandlen ville vokse med 15%.
Disse tal taler for sig selv, og de viser blot endnu engang, at vi er blevet for fokuserede på det materielle. I 1790 byggede man selv gaver og gav ud. Man hentede heller ikke bare en flæskesteg i det lokale supermarked - man slagtede grisen selv. Dengang var der virkelig lagt et stort arbejde bag hver enkelte element i julen. Dengang havde man julestuer hvor folk samledes, unge som gamle. Mor sad ved kakkelovnen og strikkede, far sad og gumlede på sin gamle pibe, og snakkede med de andre mænd. Børnene, gjorde hvad børn gør bedst, de legede som havde de ingen bekymringer. Dengang var julen hyggelig, og dengang var kærlighed det eneste der var fokus. Blot 70 år efter i 1860’erne var juletræet kommet til Danmark og omdrejningspunktet for juleaftenen var således træet. Endnu ikke var gaverne aftenens højdepunkt, men træet var som en gave i sig selv.
Vi skal gå tilbage i tiden, og ikke være så materialistiske anlagt. Vi skal fokusere på det vigtige, det åndelige, ikke det materielle og det flygtige. Vi skal blive bedre til at uddele kærlighed, frem for gaver.