top of page

Nutidens ungdom tæver de tidligere generationer

Nutidens generation, som tidligere bl.a. er blevet omtalt som ”Generation dum”, gør fremskridt i uddannelsessystemet, og gennemfører i dag universitetet hurtigere end tidligere. Så skulle nutidens generation ikke blive kaldt ”Generation fantastisk” i stedet?

En gennemsnitlig universitetsstuderende gennemfører i dag universitetet på 5,7 år, hvilket er ca. et halvt år hurtigere end i 2006. Ungdommen har altså forbedret sig gevaldigt, hvilket tyder på mere seriøsitet fra de studerendes side, i forhold til tidligere. Dette er positivt ifølge Jesper Langergaard (direktør i Danske Universiteter), som mener, at det er godt, at universiteterne lytter til politikkernes målsætninger om, at studienormeringstiden skal mindskes.

En forklaring på denne udvikling kan være fremdriftsreformen fra 2013 (senere fornyet d. 1. juni 2016), som omtalte, at universiteterne frem mod 2020, skulle mindske den gennemsnitlige studetid med 4,3 måneder. Formanden fra Danske Studerendes fællesråd, Yasmin Davali, mener imidlertid, at fremdriftsreformen er overflødig, fordi de danske studerende generelt bare er blevet hurtigere de seneste år. Hun sagde bl.a. følgende: ”Vi blev hurtigere færdige allerede før reformen, og de, der ikke bliver hurtigere færdige eller forsinkede undervejs, har for det meste en rigtig god grund til det”.

Denne tendens i Danmark, er dog overordnet en meget positiv udvikling. I og med, at ungdommen kommer hurtigere igennem universitetet, kommer de ud på arbejdsmarkedet, og kan derved deltage i samfundet. Når de studerende kan opnå den mængde af koncentration, der skal til for at gennemføre universitetet hurtigere, så tyder det også på, at den fremtidige arbejdsindsats i det danske samfund, vil være mere fokuseret. Det danske samfund får derved mere koncentration, og større gavn af de studerende hurtigere end tidligere.

Jeg synes derimod, at det ironiske i denne udvikling er, at med tanke på, at ungdommen forbedrer sig, så bliver de stadig betegnet som ”generation dum”, men hvem er i virkeligheden dumme? Når man kigger på statistikker fra uddannelsessystemet, så bliver de studerende bedre og bedre, så måske skulle ældre generationer droppe deres påstande med, at nutidens ungdom kommer til at ødelægge samfundet i fremtiden. Tænk i stedet på, at nutidens ungdom kommer til at være Danmarks redningsmand fra en fremtidig krise, fordi nutidens politikere har dummet sig gang på gang.

Politikkerne skal derfor være opmærksomme på ikke at ødelægge denne udvikling, med yderligere reformer, som vil give bagslag for fremtidens generationer. Danmark skal helst fortsætte denne positive udvikling, så ungdommen vil blive endnu hurtigere kvalificeret i fremtiden.

De mennesker, som generelt kritiserer ungdommen, skal begynd at blive mere positiv i deres tone, og prise ungdommen, i stedet for at hakke ungdommen ned. Vi er ”Generation fantastisk”, og er i virkeligheden bedre, end de tidligere generationer.

Studerende fra Aarhus Universitet til foredrag.

bottom of page