Sjove Historier
“Da jeg stavrede mod firmaets julefrokost i stiletter, yndlingskjolen, højt hår og spandevis af makeup, var jeg ikke i tvivl om, at jeg kunne score firmaets sødeste mand. Som aftenen skred frem, blev jeg meget fuld, og i min brandert fik jeg afsløret over for samtlige kollegaer — inklusive manden selv — at jeg var plaskforelsket i ham. Han afviste mig dog, så jeg gav mig til at tudbrøle, i en halv time. Efter et par shots, satte jeg mig i stedet på chefens skød og aede hans ansigt, indtil han skubbede mig væk. Men det skulle da ikke slå mig ud, så jeg kastede mig om halsen på en tredje og snavede med ham. Til sidst faldt jeg i søvn hen over et bord. Måske den pinligste julefrokost, jeg nogensinde har været med til”
- Camilla, 25
”Jeg havde i løbet af en længere periode flirtet med en sød fyr i fitnesscenteret. Jeg havde derfor i dag besluttet mig, for at gøre et ekstra godt indtryk, og jeg ville virkelig give den gas. Jeg havde trykket den max af på de forskellige maskiner, og skulle nu over på løbebåndet, for at løbe en tur. Den søde fyr løb selvfølgelig på et løbebånd to rækker mag mig, så jeg skruede ekstra op for farten. Jeg løb meget hurtigt, og til sidst kunne mine ben ikke følge med mere, så jeg skvattede på løbebåndet, og blev kastet ned på gulvet med fuld fart. Da jeg så op var den søde fyr flad af grin, og det var det pinligste jeg nogensinde har prøvet.”
- Amanda, 19